søndag den 27. november 2011

Lorte vægttab!

Ih altså, har lige haft 5 dage hvor jeg tænkte, at jeg virkelig ville give den gas med vægttabet. Så jeg har bare levet af suppe, hvidkål og gulerødder - og hvad sker der så?! Jo sørme om jeg ikke har taget på, og er tilbage på min startvægt - ej men altså ih!

Så nu har jeg altså besluttet at december måned står på LCHP. Det har virket for mig før, det er bare lidt hårdt for pengepungen når man er på SU, men nu har jeg altså valgt at smide lidt ekstra penge på madkontoen. Jeg starter i morgen, og det bliver nok super hårdt her i december. Men hvis jeg kan holde mig fra kulhydrater i december, så kan jeg klare hvad som helst :) Den 24. december har jeg dog besluttet at jeg gerne må slappe af, men skal da klart have løbeskoene med juleferie.

I dag elsker jeg min kæreste som kom med 40 flotte lyserøde roser til mig  :)
I dag hader jeg hvidkål og gulerødder!

søndag den 20. november 2011

Cafetur og firma-julefrokost

Skulle jo på cafetur i torsdags, med nogen søde piger fra venindeliv. Vi tog på Café Stiften, hvilket viste sig at være et super hyggeligt sted, med nogen rigtig lækre smoothies. Det gik rigtig godt, og jeg synes faktisk at snakken flød helt fint, når man tænker på at vi ikke rigtig kendte hinanden :) Håber helt sikkert på at se pigerne igen ved en anden lejlighed.

Lørdag stod på julefrokost med Tiger. Unge mennesker og fri bar - umiddelbart farlig cocktail, og det viste det sig virkelig også at være. Efter 5 timers fribar og "fantastisk" livemusik (forestil jeg Sussi og Leo fortolke Rasmus Seebach), måtte jeg snuppe en 2 meter høj stangstiv 17 årig  fyr under armen, og følge ham til Skanderborg. Julefrokosten var i Horsens, så vi skulle med toget til Skanderborg hvor jeg skulle ha bussen til Århus. Den stakkels fyr knækkede sig flere gange, og gik kold på en bænk på Horsens banegård mens vi ventede på toget. Han snorkede højlydt(!) og flere mennesker var henne og kigge, og spørge om jeg havde styr på det :-D

 Jeg fik den halvsovende knægt op i toget. Da billetkontrolløren kom, kunne han ikke huske hvor han havde lagt sin billet - faktisk kunne han slet ikke huske at han havde købt en, så jeg måtte jo i gang med at kropsvisitere ham for at finde den forsvunden billet. I Skanderborg måtte jeg så følge ham 1 km ned til hans intetanende kæreste, der fik sig lidt af en overraskelse, da han pludselig stod og svejede ude foran hendes soveværelses vindue, med en fremmed pige under armen.

I dag hader jeg: fadøl.
I dag elsker jeg: min dyne og panodil!

tirsdag den 15. november 2011

Den første gang...

Så kom dagen hvor jeg besluttede mig for, at prøve kræfter med det hersens blogge-halløj. Jeg har ikke besluttet mig for noget fast emne, tror bare jeg vil blogge om ALT. Men det bliver nok hovedsageligt mad, musik, film, venindeliv, lidt fodbold og mit liv generelt :)

Til start vil jeg fortælle om mine slankeplaner,  for så bliver jeg jo til at nå mit mål, når nu det er blevet offentliggjort ;)
Nå men altså, jeg vil gerne tabe 5 kg inden 31. december. Dvs. jeg har 1½ måned til at gøre det, og en forfærdelig masse fristelser at sige nej til i julen. Konsekvensen hvis jeg ikke når mit mål, er at jeg ikke kan have min nytårskjole på. Den er nemlig lavet af satin, og skjuler absolut ingen buler og uheldig deller, og jeg vil jo helst ikke ligne en satinklædt juleskinke på min 25 års fødselsdag ;)
For at nå mit mål bruger jeg madlog. Det er en online kalorietæller, hvor jeg så taster alt ind hvad jeg spiser og drikker samt motion. Jeg bruger den også til at planlægge hvad jeg skal have at spise, sådan jeg ikke kommer til at overspise. Siden er super god, og i starten var det lidt af en øjenåbner hvor mange kalorie der var i forskellige ting. Jeg SKAL nå mit mål!!!

Der kommer der også et par udfordringer i løbet af ugen. Jeg skal mødes med nogen tøser fra venindeliv på torsdag på Cafe Stiften, til aftensmad og tøsehygge. Udfordringen er jo så at vælge de sunde ting på menukortet, fremfor alle de lækre fristelser. Det bliver dog slet ikke lige så slemt som på lørdag. Der står den på firma-julefrokost i bowl'n'fun med stor buffet og fri bar. Jeg har besluttet mig for ikke at tænke på maden den dag, og så bare give den gas til fitness inden :) Wauw hvor jeg glæder mig til både cafetur og julefrokost!

Det bliver vist alt for nu. Jeg skal ud og prøve kræfter med en opskrift på Samosaer jeg har fundet...mums :)

I dag elsker jeg: suppe - masser af smag og få kalorier, just the way i like it :)
I dag hader jeg: Wasa sport - fy for pyffer det smager skidt, men ned kommer det da....