tirsdag den 24. april 2012

Britts Blackouts flytter!!!

Efter at have afprøvet wordpress' blog de sidste par dage, har jeg besluttet mig for at rykke bloggen derover i stedet.

http://brittsblackouts.wordpress.com/

Skynd dig ind og følg mig! :D

Vægtstigning og strammere mave

Har vejet og målt mig for første gang i over en måned. Jeg har holdt mig lidt på afstand af vægten, da mit mål jo ikke er et vægttab, men en opstramning - hvilket godt kan give deprimerende udsving på vægten ;)
Jeg har taget lige knap og nap 1 kg på, men mine mål på hoften, taljen og låret er alle sammen de samme, lige bortset fra et sted. Jeg har lavet et "ekstra" mål det sted jeg helst vil tabe mig/strammes op, som er den famøse "badering" - fedt lige under navlen som så fortsætter i en cirkel hele vejen rundt og resultere i "love handles" på bagsiden. Her er der altså forsvundet 4 cm - det kan vi godt lide :D


Jeg havde også forventet en vægtstigning, da jeg jo som udgangspunkt ikke besad nogen form for muskelmasse, og efter snart 4 ugers regelmæssig træning, skulle det da gerne have ændret sig bare lidt.

Nu vil jeg lige drikke det sidste af min lækre (og alligevel sunde) iskaffe, og så står den på 4 km løb og 30 minutter styrketræning :)

mandag den 23. april 2012

Nye løbesko

Jeg er ved at kigge lidt rundt efter nogle nye løbesko, og jeg er faldet pladask for Nike Free Run serien. De er så lækre, og så har de samtidig et mega fedt design. De er dog rimelig pebret her i Danmark - minimum 800 kr. Jeg har dog fundet en hjemmeside med billige Nike sko der levere til Danmark, så jeg kan få et par til 500 kr inkl. fragt :) Nu skal jeg bare lige ha besluttet mig hvilke det skal være, der er bare så mange fine - hælder dog nok mest til de røde.


                                             

søndag den 22. april 2012

Bikiniklar på SU - Ugeplan

Så er dagens motion overstået, og jeg har dejligt ømme ben :) 4 km cykling og 4 km løb + 30 minutters pilates - det kan mærkes ;) Det er rart at man er begyndt at nyde sine workouts, og det ikke er en så forfærdelig sur pligt. Jeg er også begyndt at kigge efter et par nye løbesko, jeg vil belønne mig selv med, når jeg har løbet de 4 km uden at gå, men det kommer der mere om senere. Her er i første omgang mine planer for den kommende uge:


Madplan:
Mandag: Fuldkornpasta Divine med ekstra grønt
Tirsdag: Wok med oksekød
Onsdag: Kartoffel/Porre Suppe med bacondrys
Torsdag: Kyllingbryst, tortellini og blandet grønt i en let flødesauce
Fredag: Oksemedaljoner med bbq-kartofler, jensens rødvinsauce og masser af broccoli
Lørdag: Til 75 års fødselsdag
Søndag: Vi skal til grænsen og handle, så det bliver et eller andet let :)


Træningsplan:
Mandag: cykling 16 km
Tirsdag: cykling 4 km + løb 4 km + 30 min. styrketræning
Onsdag: cykling 10 km + 4 km løb
Torsdag: cykling 10 km + styrketræning
Fredag: cykling 10 km + 3,2 km løb
Lørdag: 3,2 km løb
Søndag: fri



For meget mad og forbedret løbetid

En super god weekend lakker mod enden, og den sidste uge i skolen inden læseferie venter forude.
Det har været en meget begivenhedsrig weekend, med lidt for meget mad og hygge - og lidt motion.

Vi tog til Herning torsdag eftermiddag, hjem til min mor og hendes kæreste. Selvom de skulle op og på arbejde fredag, så kom rødvinen og oksefileten da alligevel på bordet - lækkert lækkert.

Trods rødvin torsdag, fik jeg alligevel løbet fredag formiddag - dog kun 3,2 km, men til gengæld forbedre jeg min tid på den rute med 4 minutter! Og jeg tog også lige et minut mere af min 2 km tid, som nu er nede på lidt under 13 minutter, så det er jeg sgu vildt tilfreds med. Samtidig indfriede jeg mit mål om at løbe 3 km uden pause/gang (YAY!), så nu er næste stop 4 km i et stræk :)

Fredag aften havde min mor og hendes kæreste inviteret os ud at spise på Brasseriet i Herning. Det var SÅ godt!!!


Til forret (undskyld det dårlige billede, men man føler sig lidt som en idiot når man sidder og tager billeder af sin mad ;D) fik vi let røget laks med krydderurtecreme og salat.


Hovedretten var oksemørbrad, dagens kartoffel, grillede grøntsager og rødvinsauce - det bedste jeg har spise længe. Det møreste kød mmmmmums :)

Desserten fik jeg desværre ikke taget billeder af, da vi havde lidt små-travlt. Men den bestod af Chokoladefondant, karamel-is og lidt frugt - rigtig lækkert.

Bagefter skulle vi i Herning Kongresscenter og se Ørkenens Sønner. Det er ikke så meget min form for humor, men det var da okay underholdende. Jeg synes dog de var meget forudsigelige, og taler lidt for meget til laveste fællesnævner - jeg kan godt lide at blive overrasket og udfordret en smule ;) Men min kæreste, og min mor og hendes kæreste synes det var super sjovt, så det var fint nok :)

Lørdag skulle vi til frokost hjemme ved min kærestes mor. Hun stod klar med tarteletter, friske fiskefiletter, svinemørbrad og jordbærtærte - puhaaaa. Så vi var godt brugt da vi kom hjem sent lørdag eftermiddag, og lå resten af dagen i sengen.

torsdag den 19. april 2012

Dag 30 - En sangtekst der betyder noget særligt for mig

Der findes rigtig mange sangtekster, der betyder noget særligt for mig, men den første der faldt mig ind var denne.
Grunden til at den er noget særligt er at jeg virkelig kan relatere til den. Jeg har for nogen år tilbage gået igennem en rigtig svær periode i mit liv, med blandt andet en meget lang depression, der først blev opdaget sent.

Something is squeezing my skull af Morrissey


I'm doing very well
I can block out the present and the past now
I know by now you think I should have straightened myself out
Thank you, drop dead

Oh, something is squeezing my skull
Something I can barely describe
There is no love in modern life

I'm doing very well
It's a miracle I've even made it this far
The motion of taxis excite me
Will you peel it back and bite me?

Oh, something is squeezing my skull
Something I can barely describe
There is no hope in modern life

Oh, something is squeezing my skull
Something I can't fight
No true friends in modern life

Diazapam... that's Valium
Tarmazpam, Lithium

HRT, ECT... how long must I stay on this stuff?

Please don't gimme anymore...


Der var den aller sidste blogchallenge dag. Det har været sjovt at dele forskellige mere eller mindre personligefacts med jer, og jeg synes det har været en god måde at få "hul" på bloggeriet :) Men nu er det altså slut - aldrig mere blogchallenge :)

onsdag den 18. april 2012

Dag 29 - Mine 10 populæreste sange lige nu

Den her liste er mega svær, og den skifter konstant, men jeg har i hvert fald gjort et forsøg ;)

1. Rullett med Kaizers Orchestra
2. Speak in tongues med Placebo
3. Mann mot mann med Kaizers Orchestra
4. John the Revelator med Depeche Mode
5. Little Lion Man med Mumford and sons
6. Julien med Placebo
7. Strangers med White Lies
8. Wrong med Depeche Mode
9. Cecilia med Thomas Dybdahl
10. Os 2 + lidt ro med Mikael Simpson

"Til middag hos..." forårstema

Skulle som sagt til "til middag hos..." hos min veninde i går aftes. Det var super hyggeligt, med rigtig god underholdning og ikke mindst lækker lækker mad :)

Til forret fik vi Chili/hvidløgs stegte tigerrejer på en bund af salat og cherrytomater med citron dressing til.


Min veninder havde delt underholdningen op i 3 runder af konkurrencer, hvor den samlede vinder fik en lille præmie, hvilket fungerede rigtig godt. Først runde skulle vi kaste pile efter irriterende kendte. Og anden runde mellem forret og hovedret var ægge-maling - rigtig sjovt :)



Mit æg (Ninjaturtles ftw!)



Vinder-ægget med en sød lille gris :)

Hovedretten var kyllingbryst fyldt med smørost, revet citronskal og hvidløg. Dertil bulgursalat og asparges med parmaskinke - mums :)



Desserten var virkelig et hit! Den bestod af en speciel chokoladekage med rabarbarsorbet :P


Alt i alt, en super hyggelig aften :)

tirsdag den 17. april 2012

Nu med balder der snorksover?!

Efter at have læst Jalings indlæg om balder der sover, gik det lige pludselig op for mig - mine balder snorksover! Jeg har de sidste par år undret mig over, hvorfor jeg har så dårligt blodomløb i min bagdel. Det er virkelig slemt - om vinteren når jeg har været ude i kulden, kan der gå timer før min nummer er tilbage til normal krops temperatur. Men mysteriet er altså opklaret nu - jeg har ikke aktiveret mine balder godt nok, og de derfor gået i hi :D

Så i dag har den stået på balde-vækning. Jeg har løbet og lavet Butt-workout efterfulgt af en ordentlig skrubbetur med hamphandsken. Senere i aften bliver balderne udsat for 14 km cykling, når jeg skal cykle til "Til middag hos..." hos en veninde inde midt i byen. Så må vi håbe de snart vågner op igen :D

Nå ja, og så har lavet frikadeller og bagt grahamsbrød - duften af nybagt brød kan da vække de fleste, så vi må se om det også fungere for bagdelen ;)


Sådan kom dagens frokost til at se ud. Umiddelbart ikke vildt spændende - men nybagt brød og frisklavede dunser er nu meget godt :)




Dag 28 - Mine 3 yndlingsopskrifter

Jeg elsker at lave mad, og ikke mindst spise det. Derfor har jeg glædet mig til denne blogchallenge, så jeg endelig kan dele mine yndlings opskrifter med jer :)

Amazing Italian Lemon Butter Chicken
Det er en opskrift jeg har fundet hos en anden blogger - newyorkerbyheart. Hun kommer simpelthen med de lækreste opskrifter, og hun få alt til at se super lækkert ud.
I kan finde opskriften her ---> newyorkerbyheart

Røget laks med laksecreme
Jeg eeeeelsker røget laks. Jeg kunne spise det hverdag, morgen, middag og aften. Derfor ryger denne, knap så fancy opskrift med på listen, for manner det smager godt :D Det er en opskrift jeg selv har justeret til, da den orginale opskrift gav nogen smattede resultater ;)

8 store tynde skiver røget laks
100 røget laksrester (jeg plejer bare at bruge røget laks, da jeg aldrig har fundet et sted med rester)
100 gram flødeost naturel
1 spsk. hakket dilt
2 spsk. purløg

Pynt:
Salatblade
Citronskiver

Blend lakserester, flødeost og krydderurter til en ensartet masse.

Læg lakseskiverne i forlængelse af hinanden på et stykke husholdnings-film. Fordel fyldet på skiverne og rul sammen ved hjælp af husholdningsfilmen. Luk til i enderne og læg rullen på køl indtil servering. Jeg plejer at lade den "stivne" i køleskabet minimum et par timer.

Skær lakserullen i ca. 2 cm tykke skiver. Server dem portions-anrettet på salatblade med citron. Serveres med godt hvedebrød til.



Helstegt oksemørbrad med svampe/baconblanding, smørstegte kartofler og hjemmelavet bearnaise
Denne opskrift er også fra newyorkerbyheart, og egentlig en del af hendes nytårsmenu. Jeg holder mig dog bare til hovedretten, og i finder den her - enjoy :P





mandag den 16. april 2012

Billig og sund smoothie

Jeg eeeeelsker smoothies, og synes det er en lækker og sund måde at få sin frugt på. Men for pokker hvor er de smoothieblandinger og færdiglavede smoothies man køber bare hammer dyre - ikke lige frem noget mit su madbudget giver alt for meget plads til.

Her kommer derfor en opskrift på en billig og sund smoothie, der kan være et alternativ til de færdiglavede:

Jordbær smoothie (5 kr pr. glas)
120 g frosne jordbær (jeg køber dem i aldi for 10 kr for 500g.)
260 g æblejuice (10 kr for 2 liter)
1. tsk. vaniliesukker
Et par dråber Perfect Sød (sukker er selvfølgelig billigere, men så synes jeg ligesom det sunde går af fløjten)

Put det hele i blenderen og blend til smoothien har en fin glat konsistens. Velbekomme :)
Jordbærsmoothie med kun 157 kcal for kun 5 kr pr. smoothie - 13 kr for en liter!! Det har selv en fattig studerende råd til. Hvis man mere er til hindbær, kan man selvfølgelig bruge det i stedet, til samme pris.
Desuden faldt jeg lige over en ny "sund livsstils" blog, der har masser af inspiration til lækre smoothies, også af den billige slags. Tjek det ud her



Generelt hvis du har en frugtrest, som du ikke får spist, så skær det i stykker og smid i fryseren. Så har du forskellig frugt til lækre smoothies - mums :)

Nu vil jeg snøre løbeskoene, og løbe en tur i det dejlige solskin - god mandag derude :)

Bikiniklar på SU - ugeplan

Så gik der endnu en uge. Dejligt at jeg kan begynde at mærke at jeg lige så stille kommer i bedre form. Planen om ingen druk blev dog ødelagt lørdag, og kostede mig en træningsdag igår, da jeg var nedlagt af tømmermænd. Jeg spiste dog ingen junk. Jeg stod op og bagte burgerboller, så jeg kunne lave en fedtfattig burger til kæresten og jeg, med masser af salat og bagte kartofler til - mmmm :)

I denne uge skal jeg spise en del ude, så der er motionen mere i fokus, da jeg ikke helt selv er herre over kalorieindtaget, samtidig med at jeg ikke gider at tænke for meget over det når jeg er ude :)

Madplan:

Mandag: Græsk hakkebøf med kartoffelsalat og blandet salat
Tirsdag: Der skal jeg til "Til middag hos..", så det ved jeg ikke endnu
Onsdag: Millionbøf med rodfrugtmos og gulerodssalat
Torsdag: Skal spise aftensmad i toget, så det bliver nok en sandwich fra Subway
Fredag: Jeg skal spise på Brasseriet i Herning, hvor den kommer til at stå på:

Letrøget laks med små salater og krydderurtecreme 
Oksemørbrad med friske grøntsager, dagens kartoffel og bordelaisesauce 
Chokoladekage med frisk frugt og is 


Lørdag: Svamperisotto
Søndag: Chili con carne


Træningsplan:

Mandag: 30 minutter cykling, 2 km løb
Tirsdag: 24 km cykling + 30 min. styrketræning
Onsdag: Bliver kun til 10 km cykling, da jeg skal arbejde
Torsdag: 10 km cykling og 4 km løb + 30 min. styrketræning
Fredag: 4 km løb + 30 min. styrketræning
Lørdag: Fri
Søndag: 4 km løb + 30 min. styrketræning


Dag 27 - Hvis jeg kunne ændre én ting i verden, så skulle det være...

Hvis jeg kunne ændre noget, så ville jeg fjerne religion fra verdenen. Jeg synes det ville være så mega interessant, at se hvordan mennesket ville agerer uden troen på en højere magt. Jeg er til dels enig i at mennesket har brug for noget at tro på, men hvor ville det være interessant at se en verden hvor folk lever for/tror på sig selv, deres medmennesker, samt tager ansvar for handlinger, i stedet for at skyde ansvaret hen på en højere magt med en plan for alt liv her på jorden...


Dag 26 - Den mest latterlige film jeg har set

Årh den er godt nok svær, for der er da godt nok mange at vælge imellem!

Men den der pt. står printet tydeligst i min hjerne må være "Valhalla Rising". En film om en stum voldspsykopat, med et øje. Tit sad man og tænkte, hvad fanden sker der? hvad er handlingen? Hverken min kæreste eller jeg fattede nogen sinde pointen med filmen, og man sad i den grad med følelsen af at være blevet snydt.

En bruger på kino siger det så fint, og jeg 100 % tilslutte mig det:


1½ time af mit liv jeg aldrig får igen..

04.12.2010 - 16:37
1.02
jeg blev ærlig talt sur undervejs i filmen. jeg har set utallige dårlige film i mit liv, og den her er den ringeste.. jojo det er da ganske flot landskab osv. men filmen har absolut intet budskab eller nogen form for pointe!! de filmanmeldere der har givet den 5 eller 6 stjerne, og kalder den 'et mesterværk' burde seriøst overveje et andet job..
Jeg er ked af at kritisere den så slemt, da jeg synes Mads Mikkelsen er en fantastisk skuespiller, og elsker de fleste af hans film, men den er elendig. halvanden time af mit liv jeg aldrig får igen... :( :(


lørdag den 14. april 2012

Dag 25 - Et plade cover der får mig til at tænke

Muse laver en masse super fede covers både til deres albums og til deres singler, som samtidig også får mig til at tænke. Her er et eksempel på ni af deres covers - super fedt:


Hvis jeg skal vælge et, så bliver det coveret fra deres nyeste album "The Resistance":


Jeg har tænkt meget over coveret, og om der er nogen mening med det. En dag da jeg sidder og stener lidt på netto, og faldet over dette ateistiske symbol, og så faldet det jo lidt på plads. 


Jeg var godt klar over at Muse er ateistister, og er glad for bruge referencer til videnskab både i deres sange og covers, men jeg havde ikke lige gennemskuet den før. Jeg synes det er super fedt, det de har gjort med symbolet :)

fredag den 13. april 2012

Goodiebox

Da jeg kom hjem fra dagens løbetur, var min Goodiebox langt om længe kommet ind af døren - så nice!



I boksen var der:
  • Pukka Radiance serum
  • Kevin Murphy Luxury Wash
  • Veet Suprem'essence voks strips
  • Oh My Gosh neglelak
  • Blax Hårelastikker
  • ACO sense & care håndcreme
  • Pukka Nourishing Face oil (lille ekstra ting)
  • Pukka The (lille ekstra ting)
  • Luksus chokolade (lille ekstra ting)
Vi har fået nogle ekstra ting med i denne boks, da den har været forsinket - alt er tilgivet efter man har smagt på æggene ;)



Kan ikke vente til jeg skal prøve det hele :) Har været i gang med neglelakken, og den er simpelthen bare så fin - der kommer dog ikke noget billede, da lakken desværre ikke helt kan skjule hvor grimme uplejede negle jeg har lige nu ;)

Til de interesserede kan i læse mere om Goodiebox her

Bikiniklar på SU - Første målbare resultat

Der kommer lige et juble blog-indlæg! Har fået dagens bedste motivations-puf :D Har været ude og løbe lidt over 4 km. For 6 dage siden brugte jeg 17 minutter på at løbe 2 km, idag brugt jeg kun 14½ minut på de første 2 km - det er en forbedring på  2½ minut på bare 6 dage. Et andet motivationspuf er at jeg for 1½ uge siden ikke kun løbe mere end 700 meter før jeg skulle gå første gang. I dag løb jeg de første 2 km uden stop - yay :) Jeg ved godt at jeg ikke er super hurtig ednu, men det er rart at  se ens form bliver så hurtigt bedre! Næste mål er at løbe 3 km uden stop - og det skulle gerne ske inden for de næste 2 uger :)




Dag 24 - En genial opfindelse

Pizza Chopper!

Jeg elsker pizza, men for silvan hvor kan det da bare være bøvlet at skære den i stykker. Inden man har fået skåret den i stykker, er fyldet blevet muldet sammen, og halvdelen af fyldet sidder på kniven og nej! et pizzahjul er heller ikke smart. Heldigvis er der nogen der opfundet dette vidunder, så det nu er slut med bøvlet pizza-skæring - det er sgu da smart :D



Og så måtte jeg da også lige ha den her bikini med på bloggen :D



torsdag den 12. april 2012

Dag 23 - Top 10 film

Ja! jeg er en sucker for fantasy, og ja! jeg afskyer dramaer og kung fu, og det afspejler min top 10 vist meget godt ;)

1. Ringenes Herre triologien
2. Sherlock Holmes 1 (de nye)
3. Harry Potter-filmene
4. Thor
5. Ronald Barbaren
6. Sherlock Holmes 2 (de nye)
7. Den Uendelig Historie
8. Shrekfilmene
9. Moulin Rouge
10.Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Jeg får totalt meget lyst til at gå ind og smide en god film på nu :P



Jeg var desuden i biffen med kæresten igår og se "John Carter".

Den handler om den amerikanske borgerkrigsveteran John Carter, der på mystisk vis bliver overflyttet til Mars. Her finder han en planet, hvis befolkning bl.a. består af fire meter høje barbarer.
Da han bliver taget til fange, må han flygte, men lander i stedet i armene på Dejah Toris, prinsessen af Mars, som er desperat efter at finde sin egen personlige helt.

John Carter havner midt i en konflikt mellem planetens nationer og sætter sig for at redde Mars og dens befolkning.

Umiddelbart kan den godt lyde lidt forvirrende, og jeg havde egentlig ikke særlig høje forventninger til den inden. Men jeg synes faktisk at den var ret god. Det er ikke en film jeg behøver at se flere gang, men jeg var underholdt, og føler på ingen måde at det var spild af 2 timer :)





Motivationsplanche

Jeg har lavet mig en lille planche, jeg kan kigge på når jeg mangler motivation til træningen. Den er rigtig god at have som desktop, de dage hvor man trænger til et ekstra spark bag i ;)


onsdag den 11. april 2012

Dag 22 - Hvad fortæller dit valg af tlf.?

For lidt over en måned siden fik jeg en ny tlf. - en Samsung Galaxy S2. Bum bum - hvad siger det om mig? At jeg tænker mig om? Samsung Galaxy S2 er kåret som den bedste tlf. 2011-2012, og koster 1000 kr mindre en den nyeste iphone. Det havde været super nemt at købe en iphone, fordi den må være super god siden alle har den - men i stedet har jeg en elektronik-nørd-kæreste (som selv har en iphone) som sagde jeg lige skulle tjekke mobiler ud på www.trustedreviews.com, hvilket jeg så brugte en del tid på.

Så mit valg af mobil fortæller vel at jeg har en elektronik-nørd-kæreste, at jeg gerne vil betale kvalitet men ikke gider at betale ekstra for mærket (apple), at jeg tænker mig om inden jeg køber noget og at jeg har for meget tid, hvis jeg gennemsøger internettet for at finde mobil-information ;D



tirsdag den 10. april 2012

Dag 21 - Yndlingscitater



Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ateist, og jeg mener at verden ville være et bedre sted uden religion. Hvis folk bare kunne holde deres religiøse overbevisninger for dem selv, og ikke prøve at pådutte andre deres religion, eller retfærdiggøre sindsyge handlinger med religion, så ville jeg ikke ha noget imod det - men det kan folk tydeligvis ikke. Men det korte af det lange er, at en del af mine yndlings citater omhandler denne problematik.


"If you could reason with religious people, there would be no religious people" - House


"Magic is science we just don't understand yet" Arthur C. Clarke


“There are two ways to be fooled. One is to believe what isn't true; the other is to refuse to believe what is true.”  Søren Kierkegaard


Så er der lige det der med at jeg ikke ønsker at få børn. Mit valg møder en del undren og sommetider også spydige kommentarer. En anden kvinde der også har valgt børn fra, har formuleret det sådan:

Vicki Berlin: "Jeg hader, når man holder andres børn og de så siger: Nåh, får du ikke også lyst til selv at få sådan en lille én? Øhh nej! Jeg får heller ikke lyst til at blive bager, når jeg holder et franskbrød"..

Og ja, det er sjovt fordi det er sandt ;)

mandag den 9. april 2012

Bikiniklar på SU - uge 15

Så er påsken, og alle dens fristelser snart slut. Efter en synddig uge er det tid til en lidt hårdere uge, med masser motion, sund kost og ingen druk.

Træningsplan:

Mandag: 2 km løb + 30 min. styrke
Tirsdag: 14 km cykling + 2 km løb
Onsdag: 12 km cykling + 30 min styrke + 2 km løb
Torsdag: 12 km cykling + 2 km løb
Fredag: 4 km løb + 30 min styrke
Lørdag: Fri - måske en lille cykeltur hvis kroppen ikke er for smadret.
Søndag: 2 km løb + 30 min styrke

Vi har fået fyldt fryseren op af kærestens mor - i stedet for julegave, får vi fyldt fryseren op hver gang vi besøger hende. Så nu har vi masser af lækkert fedtfattigt kød de næste par uge, vildt nice :)

Madplan:

Mandag: Fuldkornspaghetti Carbonara + ovnbagt squash, løg og peberfrugt
Tirsdag: Quiche Lorraine + ovnbagt grønt alla køleskab
Onsdag: Grovpita med kylling, salat og guacamole
Torsdag: Wok med oksekødsstrimler
Fredag: Grovpita med hakket oksekød, salat og guacamole
Lørdag: Hakkebøf m. ovngrønt og kartofler
Søndag: Fuldkornspasta bolognese



Dag 20 - En oplevelse jeg havde sidste år, som jeg gerne vil huske

Sidste maj havde min mor og hendes kæreste, inviteret min kæreste og jeg med til Alanya i Tyrkiet i en uge med alt betalt. Det var helt vildt hyggeligt. Vi havde all inclusive på hotellet, så det blev hygget med en masse drinks ved poolen. Vi havde også en helt særlig oplevelse på en bådtur. Vi var kun ganske få mennesker med på båden, så der var en lokal fyr på båden der tilbød os en lille guidet tur rundt i nogen klippehuler ved en ø vi sejlede til. Det krævede at man er en rimelig habil svømmer, samt en hvis sikkerhed på fødderne da vi skulle klatre rundt på våde klipper, så det var kun min kæreste og jeg der kom med. Det var vildt fedt - vi kom ind i en kæmpe grotte der havde det klareste vand, og et lille "basin" med noget specielt mudder, der ifølge vores guide skulle være fantastisk mod huden - så vi fik da også et lille mudderbad (det mudder var bare umuligt at få af igen!).


lørdag den 7. april 2012

Dag 18 - Hvad kom først? hønen eller ægget?

Ja den er vel egentlig ikke så svær. Det må da klart være ægget, idet det allerede fandtes på dinosaurenes tid, længe inden den første høne nogen sinde havde set dagens lys ;)

fredag den 6. april 2012

Dag 17 - 3 materielle ting jeg vil tage med på en øde ø.

1. En stormlighter



2. Et survival kit



3. Et emegency telt


Jeg tvivler nu stærkt på, at jeg ville overleve ret længe selvom jeg havde disse hjælpemidler ;)

torsdag den 5. april 2012

Sunde tømmermænd

Hvis der er noget der kan ødelægge mine sunde perioder, og få mig til at smide det hele på gulvet så må det være tømmermændsdage. Min krop skriger på junkfood - især pizza, McD og cola!  Jeg har dog erfaret at hvis jeg giver efter for min craving, så bliver min tømmermænd værre. Derfor har jeg lavet lidt reseach, og afprøvet lidt forskellige ting til mine tømmermænd. Faktum er at der ikke findes et middel der kan fjerne tømmermænd, kun tiden kan kurere dem, men man kan selv gøre noget for at formilde dem lidt. Disse råd er dem jeg følger når jeg har tømmermænd, og samtidig ikke gider at smide alt sundhed overbor. (Jeg vil lige understrege at jeg ikke er ekspert, det jeg skriver er det der virker for mig):

1. Væske. Det alle vigtigste er væske! Væske væske væske! Efter en god bytur er din krop dehydreret,da alkoholen er vanddrivende, og dette forværre dine tømmermænd. Jeg selv drikker masser af vand og juice, mens andre anbefaler at man drikker noget the med sukker. Inden jeg lægger mig til at sove tager jeg 2 kolde halvliters vand med hen til min seng, så jeg har dem inde for rækkevidde når jeg vågner og mega tørstig. Det bedste er også at drikke en masse vand inden man lægger sig til at sove, det er dog ikke altid jeg kan få mere væske indenbors når jeg kommer hjem fra byen ;)

2. Søvn. For mig er søvn næsten vigtigere end væsken. Jo mere søvn jeg får jo bedre. Det er simpelthen et vidundermiddel ;)

3. Bananer. Når man har tømmermænd kan ens blodsukker falde, og her er bananer en god løsning. Samtidig øger bananer signalstoffet serotonin i hjernen, der gør at man kommer i bedre humør :)

4. Frugt og grønt. I stedet for at spise den tunge fastfood, synes jeg det hjælper at spise lidt let frugt og grønt. Evt. lave en frisk salat med lidt feta og bacon på toppen, så man også får lidt salt indenbors. Det  holder :)

5. Lav din egen fastfood. Hvis man virkelig bare skal have sin burger dagen der på, så køb ind til den dagen før, og steg din egen fedtfattige bøf og put lidt ekstra grønt i burgeren. I stedet for fritter så lav nogen ovnbagte kartofler med hjemmelavet guacamole til - mmmmm :) Det meste kan gøres klar dagen i forvejen, så man ikke skal lave alt for meget på sin tømmermændsdag.

6. Byt chipsene ud med nogen saltede nødder, så får du stadig det salte, men på en lidt sundere måde.

7. Sauna og lange løbeture virker ikke, men dræner kroppen for mere væske. Gå en tur i den friske luft i stedet.

God tømmermændsdag derude :)




Dag 16 - Mine mål for denne måned

Mit mål for denne måned er ikke helt overraskende at få en sundere krop, via sund kost og mere motion. Jeg har forsømt min krop siden oktober, og nu synes jeg altså det er på tide at jeg kommer i sving. Jeg kan mærke at jeg er ret motiveret denne gang, og jeg kan mærke at det at jeg skriver om det på bloggen, også er med til at holde mig til ilden :) Det skal nok blive spændende!


onsdag den 4. april 2012

Dag 15 - Et billede af mig fra 2007

Den her challenge-dag har jeg lidt frygtet - for jeg ligner en total HAT på de få 2007 billeder jeg har :D


Billedet er tager på Roskilde festivalen 07 midt på ugen - muligvis (forhåbentlig) derfor jeg ser så kamp smadret ud, og sidder i min egen lille stener :D



tirsdag den 3. april 2012

Workout apps til mobilen

Nu har jeg ikke råd til fitnesscenteret, i stedet har jeg downloadet nogle workout apps til min mobil. App'en indeholder et eller flere 10 minutters træningsprogrammer af enten mave, numse, arme, ben eller cardio.
Der er både en gratis app og en udvidet med ekstra øvelser. Jeg har investeret i den fulde app inden for mave, røv og arme, da de kun koster 6 kr stykket.

Jeg synes det er nogen rigtig gode apps. Der er kvinder der viser/laver øvelserne sammen med dig, og en timer der tæller ned (og som man selv kan indstille) så man sørger for at lave øvelsen længe nok. Nogen af øvelserne, især armøvelserne kræver dog man har håndvægte eller en elastik, hvilket kan være et minus hvis det ikke lige er noget man har. Men jeg vil helt sikkert anbefale dem - har pt super ondt i mavemusklerne efter 10 minutters mavetræning ;)

Jeg ved ikke om de fås til iphone, men til android hedder de:








Bikiniklar på SU del. 2

Jeg går en hård uge i møde, når det kommer til bikini-udfordringen. Jeg skal i byen onsdag, og jeg skal til påskespisning fredag hos både kærestens mor og min egen mor, og lørdag står den på den helt store onde påskefrokost. Så jeg har så vidt muligt prøvet at sætte et realistisk motionsprogram, og så må jeg bare holde mig selv lidt i ørerne når jeg skal spise ude - det kan jo desværre ikke planlægge. Men hey! Gratis mad - altid godt til en studerendes madbudget ;)

Jeg vil så vidt muligt forsøge at poste hver mandag mine ugentlig mad- og motionsplan, så i kan følge lidt med.

Ugens motionsplan:

Mandag: 6 timers arbejde gjorde at det kun blev til 30 minutters cykling
Tirsdag: 45 minutter step, og 30 minutter styrketræning
Onsdag: 16 km cykling, 30 minutters gang og 30 minutter styrketræning
Torsdag: Hvile
Fredag: 2 km løb og 30 minutter styrketræning
Lørdag: 4 km løb
Søndag: Hvile

Ugens madplan:

Mandag: Fuldkornpasta m. skinketern, spinat, peberfrugt og pinjekerner
Tirsdag: Kyllingbryst m. ovnbagte kartofler, peberfrugt og squash
Onsdag: Fuldkornpasta m. kylling, peberfrugt, squash, bacon og citron/hvidvinssauce
Torsdag: Tortillas m. oksekød, iceberg og peberfrugt
Fredag: Påskemiddag hos familien
Lørdag: Påskemiddag hos familien
Søndag: Spaghetti Carbonara + grønt'ala køleskab



Min morgenmad har jeg også lavet en hel del om på efter jeg er startet mit sundhedstrip. Førhen bestod den af hvidt brød med ost eller pålæg. Det er nu erstattet af kaloriefattig youghurt med müsli og et stykke frugt i skiver oven på - faktisk slet ikke så tosset endda. Hvis jeg er rigtig sulten supplere jeg med et blødkogt æg, eller en af mine grove gulerodsboller :)

Jeg er godt klar over at man kan spise meget sundere, end den plan jeg har sat op, men hvis jeg skal holde mig inde for budgettet bliver det nød til at være en lille smule ensformigt. Eller skære lidt ned på grønt og kød og erstatte det med en smule mere pasta og kartoffel. Men synes egentlig det har været meget fornuftigt indtil videre.

Lidt motivation til de næste par dage :)


Dag 14 - 5 ting jeg gerne vil eje

Åh den her har jeg virkelig glædet mig til. Damn der mange ting man godt kunne tænke sig, så det har været lidt svært at holde sig på kun 5, derfor har valgt at lave flere kategorier. Så det bliver i stedet 5 ting jeg gerne vil eje udendørs og til hjemmet.

Udendørs

1.  Flydende vandrutsjebane/hoppeborg
Ej men den er da fuldstændig uundværlig. Så mangler jeg bare noget vildt godt vejr, og en MEGET stor pool/sø :) Til de interesserede kan jeg afsløre at den koster omkring 50.000 kr.


2. VW camper telt
Nu har jeg tidligere været en ivrig festivalgænger, og regner da også med i fremtiden at skulle til diverse festivaler. Og ville der så være noget federe end at kunne smække det her telt op!? I think not!
Faktisk så tror jeg at jeg vil bytte min lejlighed ud med det - det der fandme cool :D


3. Flydende lounge-stol
Nu når jeg alligevel skal have den der kæmpe pool til min vandrutsjebane, så skal jeg da også lige ha sådan en fætter her.


4. Den mobile bar
Så er der sgu fest hvor som helst, hvornår som helst! Kan man undvære sådan et vidunder? I think not :D


5.  Grill sværd
Det er måske en kende fjollet, men hvor ville det bare være fedt at hive frem når man skulle grille :)







Til hjemmet



1. Salt og Peber tryllestave
Dette ønske er i et lidt mere overskuelig prisklasse, men stadigvæk total fedt. For bare 70 kr kan man få lov at drysse "tryllesalt" og "tryllepeber" på sin mad - det må jeg da bare!



2. 2 personers gyngestol
Den synes jeg bare er så fin, og kunne rigtig godt tænke mig at have den til kæresten og jeg. Og så kan den også laves om til en almindelig stol, hvis man bliver søsyg af alt det gyngeri :)



3. Sovepose stol
Behøver jeg at sige så meget. En kold vinterdag med en god bog, eller en tømmermændsdag foran fjerneren - jeg ville nok aldrig komme ud af den stol igen :D


4. Nedsunken badekar
Der er ikke så meget at sige - I LIKE!





5. Kontor stolen
Som studerende sidder jeg rigtig meget ved computeren, og der må denne stol der være et must :)



Alle tingene har jeg fundet på denne super fede hjemmeside www.likecool.com. De har ufattelig mange lækre og sjove ting!