tirsdag den 15. november 2011

Den første gang...

Så kom dagen hvor jeg besluttede mig for, at prøve kræfter med det hersens blogge-halløj. Jeg har ikke besluttet mig for noget fast emne, tror bare jeg vil blogge om ALT. Men det bliver nok hovedsageligt mad, musik, film, venindeliv, lidt fodbold og mit liv generelt :)

Til start vil jeg fortælle om mine slankeplaner,  for så bliver jeg jo til at nå mit mål, når nu det er blevet offentliggjort ;)
Nå men altså, jeg vil gerne tabe 5 kg inden 31. december. Dvs. jeg har 1½ måned til at gøre det, og en forfærdelig masse fristelser at sige nej til i julen. Konsekvensen hvis jeg ikke når mit mål, er at jeg ikke kan have min nytårskjole på. Den er nemlig lavet af satin, og skjuler absolut ingen buler og uheldig deller, og jeg vil jo helst ikke ligne en satinklædt juleskinke på min 25 års fødselsdag ;)
For at nå mit mål bruger jeg madlog. Det er en online kalorietæller, hvor jeg så taster alt ind hvad jeg spiser og drikker samt motion. Jeg bruger den også til at planlægge hvad jeg skal have at spise, sådan jeg ikke kommer til at overspise. Siden er super god, og i starten var det lidt af en øjenåbner hvor mange kalorie der var i forskellige ting. Jeg SKAL nå mit mål!!!

Der kommer der også et par udfordringer i løbet af ugen. Jeg skal mødes med nogen tøser fra venindeliv på torsdag på Cafe Stiften, til aftensmad og tøsehygge. Udfordringen er jo så at vælge de sunde ting på menukortet, fremfor alle de lækre fristelser. Det bliver dog slet ikke lige så slemt som på lørdag. Der står den på firma-julefrokost i bowl'n'fun med stor buffet og fri bar. Jeg har besluttet mig for ikke at tænke på maden den dag, og så bare give den gas til fitness inden :) Wauw hvor jeg glæder mig til både cafetur og julefrokost!

Det bliver vist alt for nu. Jeg skal ud og prøve kræfter med en opskrift på Samosaer jeg har fundet...mums :)

I dag elsker jeg: suppe - masser af smag og få kalorier, just the way i like it :)
I dag hader jeg: Wasa sport - fy for pyffer det smager skidt, men ned kommer det da....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar