onsdag den 25. januar 2012

Geocaching - fedt eller fjollet?

For et par dage siden stødte jeg på udtrykket geocaching 3 gange på en dag, uden at fatte hvad det var. Det gjorde mig en kende nysgerrig - hvad filan er det alle snakker om, som jeg bare aldrig har hørt om?! Heldigvis kunne min gode ven google hjælpe mig lidt. Det viser sig at geocaching er en form for global skattejagt, hvor man skal finde små og store æsker, og bytte små skatte. Den bedste defination fandt jeg på geocacher.dk: "Geocaching er en sport hvor man under anvendelse af kostbar global positioning-teknologi forsøger, at lokalisere billigt og uanvendeligt plasticskrammel i øde og vanskeligt tilgængelige egne af planeten."


Det måtte jeg sgu da bare prøve!!! Og kæresten var heldigvis også ret nysgerrig efter at se hvad det hele var for noget, især efter vi fandt ud af at der lå en skat 500 meter fra vores lejlighed :)

Jeg havde downloadet en geocaching-app, så nu skulle vi bare følge kompasset hen til cachen. Vi fandet stedet, men vi havde dog nogen problemer med at finde den lille boks. Efter 10 minutters kravlen rundt fandt vi den dog :) Min kæreste som er helt vild med pingviner, var henrykt (som et 5 årigt barn) over at der lå en lille plastik pingvin i cachen. Den fik han selvfølgelig lov til at tage, og så måtte jeg ligge mit ur i - man må nemlig ikke tage noget fra æsken, uden at ligge noget nyt i. Vi skrev også en lille hilsen i logbogen.



Nu havde vi fået blod på tanden, så vi gik ud for at finde en anden cache, der lå lidt længere væk. Det gik noget nemmere den her gang, og vi fandt den med det samme. Konklusionen må blive at det er helt vildt hyggeligt, og ret sjovt at geocache. Man føler sig som en 10 årig igen når man tåger rundt i skov, med sin gps i hånden og leder efter værdigløst plastikskrammel. Min kæreste er også hooked, så nu er det vist lidt planen, at det er det vi skal bruge vores sommerferie på :) Og når vi skal til Italien om 9 dage, vil vi også forsøge om vi ikke kan finde en der også. Ville være rigtig sjovt at have fundet en udenlandsk cache.

Hvis der er andre der skulle være nysgerrig på geocaching kan jeg anbefale:
www.geocaching.dk
www.geocaching.com

Januar update

Hmm ja, januar har ikke lige frem været den vilde måned, men lidt er der da sket. Jeg holdt f.eks. tøse-druk-hygge-event her for lidt over en uge siden. Det var vildt hyggeligt, og det var virkelig nogen søde piger der dukkede op - håber helt klart at se mere til dem i fremtiden. Vi blev 5 i alt, hvilket egentlig passede meget godt, ikke for få, ikke for mange så man ikke når at snakke med alle. Vi startede med at spise (Lemon butter chicken), derefter spille lidt spil og til sidst ende ud i nogen ret sjove drukspil :) Vi blev ret fulde kan man vist godt sige, og endte  med at tage på TirNaNoq - derefter kan jeg ikke huske så meget....havde vist ringet til min kæreste og spurgt ham 5 gange hvilken bus jeg skulle med :D kom da heldigvis med den rigtige hjem.

Den 31. januar har jeg arrangeret endnu et event. Spisning og stand up på Cafe Smagløs. Der er allerede 8 tilmeldte, så det skal nok blive en succes. Næsten alle tøserne fra hyggeaftenen kommer også, så det er bare helt kanon. Glæder mig rigtig meget til at se dem igen :)

Igår havde kæresten fødselsdag. Jeg overraskede ham med boller, varm kakao og rød sodavand da han kom hjem fra skole. Bagefter tog vi på vores første geocaching-tur, men det kommer der et helt indlæg om ;) Da vi kom hjem igen, slappede vi lidt af inden jeg skulle i gang med den helt store madlavning. Vi har ikke så mange penge i denne måned, så i stedet for tage ud og spise et eller andet snollet sted, havde jeg arrangeret en lækker 3 rettersmenu. Det blev ret godt, hvis jeg selv skal sige det ;)

Forret: Gambas al ajilo
Hovedret: Entrecote med hvidløgssmør, samt hjemmelavede fritter, broccoli og rødvinsauce
Dessert: Chokolademousse

Da vi ikke kunne få en bid mere ned, lagde vi os ind på sofaen med slik og film. Vi havde lejet "Jensen og Jensen", og hold nu kæft den var dårlig - mage til dårlig humor skal man lede længe efter! Kan absolut ikke anbefales ;D men vi hyggede, og det var vigtigeste :)

fredag den 6. januar 2012

Tanker om det nye år

Jeg må indrømme at jeg ikke giver meget for nytårsfortsæt. Jeg har derfor heller ikke lavet nogen selv. Jeg har dog selvfølgelig gjort mig tanker om hvad der kommer af højdepunkter i 2012, og hvad jeg håber der kommer til at ske :)

Det glæder jeg mig til i 2012:

  • Skiferie! Min far har givet mine storebrødre og jeg en skiferie til Italien med koner, kærester, unger og hele pivtøjet i julegave. Der er lidt under en måned til, og jeg glæder mig helt vildt!
  • Påbegynder mit sidste år på HF
  • Charterferie til Marmaris i Tyrkiet. Min mor har givet min kæreste og jeg en tur til Tyrkiet i en uge i August. Det bliver så hyggeligt :)
  • Hobbitten kommer i biografen. Ej men jeg glæder mig så meget, at jeg ikke kan beskrive det!!!
Det håber jeg på i 2012:
  • At få udbygget mit netværk i Århus.
  • At få gode karakterer til eksamen
Og så gav en af højdepunkterne mig en idé til endnu en liste....film jeg skal se i 2012:
  • Puss in boots
  • The woman in black
  • Hansel and Gretel - witch hunters
  • Underworld 4
  • The Avengers
  • En kongelig affære
  • Snow white and the huntsman
  • The amazing Spiderman
  • Madagascar 3
  • Twilight marathon i forbindelse med den sidste film 
  • Hobbitten del 1.

Uhuuuu jeg glæder mig :)

torsdag den 5. januar 2012

Jul, nytår og alt det midt imellem.

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har blogget, så det bliver sandsynligvis en ordentlig smører denne gang - så er du advaret ;)

Jeg kan da starte med SSO..... FAIL! Jeg havde skrevet stort set hele opgaven, da jeg besluttede mig for ikke at afleverer. Opgaven var ganske udmærket, men jeg vil gerne have en god karakter, og jeg følte mig på ingen måde sikker på mere end et 7 tal. Derfor besluttede jeg altså at give det endnu et forsøg til næste år, og vælge et mindre svært emne - jeg havde virkelig ikke gjort det nemt for mig selv. Samtidig kan jeg så også få lov til at skrive i kemi og biologi, hvilket nok er lidt mere mig. Lidt spildt arbejde - men den erfaring rigere.
Efter SSO'en gik jeg en travl arbejdsuge i møde. Det var dog rigtig hyggeligt med en masse folk på arbejde, og en masse juleglade kunder :)

Lillejuleaften blev holdt ved min far og hans kæreste. Jeg havde bestilt anti-julemad, så den stod på culotte og hasselbagte kartofler - slet ikke dårligt! Næste dag tog vi til Herning for at holde jul hos min kærestes mor - min første jul nogen sinde uden min egen familie. Det gik nu helt fint, med lækker mad og gode gaver, selvom jeg nu aldrig 100 procent føler jeg  kan slappe af hjemme hos min svigermor. Det kunne jeg til gengæld den 25., der stod på julefrokost sammen med min mor og hendes kæreste. 12 retter, 3 slags snaps, 6 slags juleøl og russisk vodka. Vi spiste så også fra kl. 13 til kl. 23. om aftenen, hvor jeg trillede direkte i seng - meget mæt og meget fuld :) Det var vildt hyggeligt!

Der skete ikke så meget mellem jul og nytår - mest afslapning. Den 30. december var min kæreste og jeg dog i biffen og se den nye Sherlock Holmes film. Den er rigtig god! Jeg elskede 1'eren, og 2'eren levede fuldstændig op til forventningerne. Kan ikke vente til den næste kommer :)

Endelig blev det den 31. - min fødselsdag og nytårsaften. Jeg startede dagen med at holde brunch for den nærmeste familie. Til aften fik jeg som tidligere nævnt et par venner til spisning. Vi havde valgt at gøre lidt ekstra ud af maden i år, så menuen stod på:

Aperitif: Blandede snacks og asti
Forret: Røget laks med laksecreme på en bund af frisk salat m. flutes
Hovedret: Raclette - oksemørbrad, kyllingfilet, pølser i svøb, 2 slags kartofler, flutes, sukkerærter, minmajs, salat, peberfrugt, cherrytomater, champignon og friske asparges. Dertil 3 slags ost, samt rødvinssauce og whiskysauce - muuuuuuums :)
Dessert: Isbomber med hindbær

Jeg har jo haft mine betænkeligheder omkring nytårsaften pga. det fnidder med min veninde. Det gik nu helt fint, og vi valgte da også at tage hjem til dem alligevel, da det simpelthen var for besværligt at komme ud til de andre. Det gik heldigvis over alt forventning - nu havde jeg så også verdens laveste forventninger, men det endte med at blive ret hyggeligt, også for min kæreste :)

Han fødeslagsgave til mig var for resten denne vildt flotte halskæde - i looooove :)


Det var alt for nu.

I dag elsker jeg: min nye halskæde <3
I hader jeg: regn og kulde.