onsdag den 25. januar 2012

Geocaching - fedt eller fjollet?

For et par dage siden stødte jeg på udtrykket geocaching 3 gange på en dag, uden at fatte hvad det var. Det gjorde mig en kende nysgerrig - hvad filan er det alle snakker om, som jeg bare aldrig har hørt om?! Heldigvis kunne min gode ven google hjælpe mig lidt. Det viser sig at geocaching er en form for global skattejagt, hvor man skal finde små og store æsker, og bytte små skatte. Den bedste defination fandt jeg på geocacher.dk: "Geocaching er en sport hvor man under anvendelse af kostbar global positioning-teknologi forsøger, at lokalisere billigt og uanvendeligt plasticskrammel i øde og vanskeligt tilgængelige egne af planeten."


Det måtte jeg sgu da bare prøve!!! Og kæresten var heldigvis også ret nysgerrig efter at se hvad det hele var for noget, især efter vi fandt ud af at der lå en skat 500 meter fra vores lejlighed :)

Jeg havde downloadet en geocaching-app, så nu skulle vi bare følge kompasset hen til cachen. Vi fandet stedet, men vi havde dog nogen problemer med at finde den lille boks. Efter 10 minutters kravlen rundt fandt vi den dog :) Min kæreste som er helt vild med pingviner, var henrykt (som et 5 årigt barn) over at der lå en lille plastik pingvin i cachen. Den fik han selvfølgelig lov til at tage, og så måtte jeg ligge mit ur i - man må nemlig ikke tage noget fra æsken, uden at ligge noget nyt i. Vi skrev også en lille hilsen i logbogen.



Nu havde vi fået blod på tanden, så vi gik ud for at finde en anden cache, der lå lidt længere væk. Det gik noget nemmere den her gang, og vi fandt den med det samme. Konklusionen må blive at det er helt vildt hyggeligt, og ret sjovt at geocache. Man føler sig som en 10 årig igen når man tåger rundt i skov, med sin gps i hånden og leder efter værdigløst plastikskrammel. Min kæreste er også hooked, så nu er det vist lidt planen, at det er det vi skal bruge vores sommerferie på :) Og når vi skal til Italien om 9 dage, vil vi også forsøge om vi ikke kan finde en der også. Ville være rigtig sjovt at have fundet en udenlandsk cache.

Hvis der er andre der skulle være nysgerrig på geocaching kan jeg anbefale:
www.geocaching.dk
www.geocaching.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar