torsdag den 5. januar 2012

Jul, nytår og alt det midt imellem.

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har blogget, så det bliver sandsynligvis en ordentlig smører denne gang - så er du advaret ;)

Jeg kan da starte med SSO..... FAIL! Jeg havde skrevet stort set hele opgaven, da jeg besluttede mig for ikke at afleverer. Opgaven var ganske udmærket, men jeg vil gerne have en god karakter, og jeg følte mig på ingen måde sikker på mere end et 7 tal. Derfor besluttede jeg altså at give det endnu et forsøg til næste år, og vælge et mindre svært emne - jeg havde virkelig ikke gjort det nemt for mig selv. Samtidig kan jeg så også få lov til at skrive i kemi og biologi, hvilket nok er lidt mere mig. Lidt spildt arbejde - men den erfaring rigere.
Efter SSO'en gik jeg en travl arbejdsuge i møde. Det var dog rigtig hyggeligt med en masse folk på arbejde, og en masse juleglade kunder :)

Lillejuleaften blev holdt ved min far og hans kæreste. Jeg havde bestilt anti-julemad, så den stod på culotte og hasselbagte kartofler - slet ikke dårligt! Næste dag tog vi til Herning for at holde jul hos min kærestes mor - min første jul nogen sinde uden min egen familie. Det gik nu helt fint, med lækker mad og gode gaver, selvom jeg nu aldrig 100 procent føler jeg  kan slappe af hjemme hos min svigermor. Det kunne jeg til gengæld den 25., der stod på julefrokost sammen med min mor og hendes kæreste. 12 retter, 3 slags snaps, 6 slags juleøl og russisk vodka. Vi spiste så også fra kl. 13 til kl. 23. om aftenen, hvor jeg trillede direkte i seng - meget mæt og meget fuld :) Det var vildt hyggeligt!

Der skete ikke så meget mellem jul og nytår - mest afslapning. Den 30. december var min kæreste og jeg dog i biffen og se den nye Sherlock Holmes film. Den er rigtig god! Jeg elskede 1'eren, og 2'eren levede fuldstændig op til forventningerne. Kan ikke vente til den næste kommer :)

Endelig blev det den 31. - min fødselsdag og nytårsaften. Jeg startede dagen med at holde brunch for den nærmeste familie. Til aften fik jeg som tidligere nævnt et par venner til spisning. Vi havde valgt at gøre lidt ekstra ud af maden i år, så menuen stod på:

Aperitif: Blandede snacks og asti
Forret: Røget laks med laksecreme på en bund af frisk salat m. flutes
Hovedret: Raclette - oksemørbrad, kyllingfilet, pølser i svøb, 2 slags kartofler, flutes, sukkerærter, minmajs, salat, peberfrugt, cherrytomater, champignon og friske asparges. Dertil 3 slags ost, samt rødvinssauce og whiskysauce - muuuuuuums :)
Dessert: Isbomber med hindbær

Jeg har jo haft mine betænkeligheder omkring nytårsaften pga. det fnidder med min veninde. Det gik nu helt fint, og vi valgte da også at tage hjem til dem alligevel, da det simpelthen var for besværligt at komme ud til de andre. Det gik heldigvis over alt forventning - nu havde jeg så også verdens laveste forventninger, men det endte med at blive ret hyggeligt, også for min kæreste :)

Han fødeslagsgave til mig var for resten denne vildt flotte halskæde - i looooove :)


Det var alt for nu.

I dag elsker jeg: min nye halskæde <3
I hader jeg: regn og kulde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar