mandag den 9. april 2012

Dag 20 - En oplevelse jeg havde sidste år, som jeg gerne vil huske

Sidste maj havde min mor og hendes kæreste, inviteret min kæreste og jeg med til Alanya i Tyrkiet i en uge med alt betalt. Det var helt vildt hyggeligt. Vi havde all inclusive på hotellet, så det blev hygget med en masse drinks ved poolen. Vi havde også en helt særlig oplevelse på en bådtur. Vi var kun ganske få mennesker med på båden, så der var en lokal fyr på båden der tilbød os en lille guidet tur rundt i nogen klippehuler ved en ø vi sejlede til. Det krævede at man er en rimelig habil svømmer, samt en hvis sikkerhed på fødderne da vi skulle klatre rundt på våde klipper, så det var kun min kæreste og jeg der kom med. Det var vildt fedt - vi kom ind i en kæmpe grotte der havde det klareste vand, og et lille "basin" med noget specielt mudder, der ifølge vores guide skulle være fantastisk mod huden - så vi fik da også et lille mudderbad (det mudder var bare umuligt at få af igen!).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar